Ferbæk Ejerlaug har fået ny hjemmeside.
På generalforsamlingen i juli måned blev der orienteret om problemer med den gamle hjemmeside. Bestyrelsen fik generalforsamlingens opbakning til at få udarbejdet en ny hjemmeside, og selv om udgiften ikke var indeholdt i det budget, der blev godkendt på generalforsamlingen, var der accept af, at der afholdes udgifter til en ny hjemmeside.
I udarbejdelsen af den nye hjemmeside har følgende været prioriteret højt:
- Det skal være muligt for bestyrelsen at opdatere hjemmesiden
- Hjemmesiden skal også kunne bruges på tablets og mobiltelefoner
- Referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder skal kun være tilgængelige for medlemmer
Sidste punkt skyldes kravene i persondataforordningen.
Hjemmesiden har de samme relevante oplysninger som tidligere, men er nu forsynet med et nyudviklet modul til nyheder, som i kort form præsenteres på forsiden. Desuden er der et fotobibliotek, som nemt kan udvides med nye temaer og billeder.
Hjemmesiden findes både på den gamle adresse www.ferbaek.dk og på den nye www.ferbæk.dk.
Det er muligt at få tilsendt en mail, hver gang der oprettes nyheder eller indlægges referater. Benyt menupunktet Abonner på medlemssiden.
Hvis du har gode ideer til at forbedre indholdet på hjemmesiden, er du meget velkommen til at kontakte webmaster eller en anden i bestyrelsen.
Det er bestyrelsens håb, at hjemmesiden må udvikle sig til gavn og glæde for ejerlaugets medlemmer.