Så er anlægsarbejdet igang

I går startede entreprenøren arbejdet med at etablere de 2 nye containerpladser. Nordværk har besluttet, at pladsen ved Tunen anlægges først. For at få plads til de nedgravede containere, er det nødvendigt, at en sektion af postkasseanlægget flyttes til den nordlige del af anlægget. Dette arbejde er allerede udført. Flytningen er udført, så de postkasser, der tidligere vendte mod vejen, nu vender væk fra vejen.

Udgravningen til containerne er i gang. Det kan ses på billerne nedenfor. Det fremgår også af billederne, at grundvandet ikke uventet står højt. Entreprenøren forventer, at de første containere leveres i slutningen af denne uge. Hele anlægsarbejdet er planlagt tl at vare 4 uger.

Hvis du kommer tæt på anlægsarbejdet, er det primært Gert og Jens, du møder i det orange arbejdstøj.

Anlægsarbejdet kan i perioder giver gener for trafikafviklingen, så kør forsigtigt forbi pladserne.

Her er billeder fra anlægsarbejdet ved Tunen:

og her fra det indledende arbejde ved Fr. Obelsvej:

Indberet ejerskifte

Det er vigtigt, at vores medlemskartotek er ajourført. Både af hensyn til kommunikation og til opkrævning af kontingent. Husk at give besked om ejerskifte til ejerlauget.

Der registreres kun én ejer/kontaktperson for hvert sommerhus.

Abonnér på nyhedsbrev

TIlmeld dig for at modtage en nyhedsmail hver gang der kommer nyheder på hjemmesiden.

Hvis korrekt udfyldt sendes en mail til bekræftelse.

Vi spammer ikke!