Så har arbejdet med anlæg af de 2 nye containerpladser været i gang i 2 uger. Arbejdet forløber planmæssigt, selv om blæsten de sidste par dage har givet udfordringer.
På begge pladser er anlægsarbejdet i gang. Ved Tunen er postkasseanlægget færdiggjort og de 4 betonkummer, der skal rumme containerne, på plads. Den nye tilkørselsvej er under anlæg, og den slørende klit foran gavlen af containerne og foran postkasserne er påbegyndt. På billeder ser det sådan ud:
Anlægget ved Fr. Obelsvej er ikke kommet så langt. Der er gravet ud til betonkummerne, der forventes nedsat i starten af den kommende uge. Her er billeder fra i dag:
Færdiggørelsen af anlæggene forventes at overholde tidsplanen, så begge anlæg står færdige medio november. Ved Tunen mangler færdiggørelse af vejanlægget, fliser omkring containerne og færdiggørelse af klit/vold langs med postkasseanlægget. Ved Fr. Obelsvej mangler montering af betonkummer, etablering af ny vej vest for containerne samt etablering af klit/vold mellem Fr. Obelsvej og containerne.