Nu skal de nye containerpladser tages i brug

Så er de nye containerpladser næsten færdige. 

Nordværk har oplyst, at fra tirsdag den 19. november kan pladsen ved Fr. Obelsvej tages i brug og fra den 23. november bliver det også muligt at bruge pladsen ved Tunen. Det betyder, at Nordværk planlægger at hente affald i de gamle stativer sidste gang den 20. november.

Derfor skal affald/genbrug fra næste uge leveres til de ny pladser sorteret i de fraktioner, der arbejdes med i kommunens affaldsløsning.

Opdeling af affald

Der kan læses om sorteringen i kommunens affaldshåndbog. Den kan læses her. (Der er også link til affaldshåndbogen på ejerlaugets hjemmeside). Affaldet skal sorteres i disse hovedgrupper:

Jammerbugt Kommune har udarbejdet en sorteringsvejledning på dansk, tysk og engelsk til ophængning i sommerhuset. Den kan hentes her.

Kommunen har også udarbejdet et sorteringshæfte på 3 sprog. Hæftet kan hentes her.

På de 2 containerpladser er der beholdere til de 4 første affaldstyper, mens glas kun kan afleveres på pladsen ved Fr. Obelsvej.

Benyttelse af de nye containerpladser

Det er vigtigt at affaldet afleveres i enheder afpasset efter størrelse på indkastet i containerne. De nye pladser er ikke beregnet til storskrald eller større emner. Disse fraktioner kan afleveres på genbrugspladsen i Pandrup. Det er også vigtigt, at der ikke efterlades affald udenfor containerne. Vi hæfter alle i vores område for udgifter til oprydning, hvis der opstår behov. Lad os alle arbejde for at det ikke sker.

Indkaståbningerne for de enkelte fraktioner er:

                                 Madaffald                                       diameter 30 cm

                                 Restaffald                                       diameter 35 cm

                                 Plast, metal, kartoner           diameter 22,5 cm

                                 Papir, pap                                       35×10 cm

                                 Glas                                                 diameter 17 cm

Træbeklædte affaldsstativer skal væk

De gamle affaldsstativer skal ikke længere anvendes og skal snarest fjernes. Bestyrelsen har sat en tidsfrist til den 1. maj 2025. Hvis du ikke selv vil stå for arbejdet, er der indhentet pris fra Hune Vognmandsforretning på arbejdet. For 750 kr bliver det gamle stativ fjernet sammen med stolpe og fliser under stativet. Hullet efter fliserne fyldes med strandsand og der plantes 3 hjelme. Hvis du vil benytte Hune Vognmandsforretning til arbejdet, skal du indbetale 750 kr. på regnr. 9210, kontonr. 4578703026 og i feltet til besked til modtager skriver sommerhusets adresse. Sidste frist for tilmelding til denne løsning er den 8. december 2024.

Indretning af sortering

Sorteringen kræver nye tiltag i sommerhuset, og der vil helt sikkert blive indrettet mange kreative løsninger. Bolius har udarbejdet et idekatalog med en række inspirationsløsninger. Se dem her.

Der har tidligere på en generalforsamling været nævnt, at en hyndeboks placeret ved huset kan indrettes med beholdere til de forskellige fraktioner:

Det er også muligt at anvende det gamle træbeklædte stativ. Hvis det gamle stativ skal genbruges, skal det flyttes til sommerhuset. I dette eksempel er der indrettet poseløsninger til restaffald og madaffald indendørs, mens de øvrige fraktioner sorteres i det gamle stativ:

Gammelt træstativ malet i husets farve

Plastspande til 2 fraktioner under låg.

Plads i bunden til glas og poser fra indendørs sortering inden transport.

Indberet ejerskifte

Det er vigtigt, at vores medlemskartotek er ajourført. Både af hensyn til kommunikation og til opkrævning af kontingent. Husk at give besked om ejerskifte til ejerlauget.

Der registreres kun én ejer/kontaktperson for hvert sommerhus.

Abonnér på nyhedsbrev

TIlmeld dig for at modtage en nyhedsmail hver gang der kommer nyheder på hjemmesiden.

Hvis korrekt udfyldt sendes en mail til bekræftelse.

Vi spammer ikke!