Etableringen af de nye containerpladser er blevet forsinket. Forsinkelsen skyldes bla. stor travlhed i forvaltningen hos Jammerbugt Kommune med at indføre den nye affaldsløsning for både helårshusstande og sommerhuse.
Status er, at kommunen har gennemført et udbud på levering og etablering af de nedgravede containere og igangsætter nu projektering af de nødvendige anlægsarbejder omkring containerne. Samtidig er de i gang med at afklare hvilke tilladelser, der skal indhentes til etableringen. Det har fremgået af pressen, at en kommune uden nødvendig byggetilladelse har etableret løsninger, som dem vi skal have. Så det skal selvfølgelig på plads, inden skovlen skal i jorden.
Vi har fået tilsagn om, at vi beholder den nuværende sækkeløsning med ugentlige tømninger, indtil de nye pladser er etableret.